Uddeling i klassens time

Til uddeling i klassens time, fødselsdage, alle arrangementer hvor der er kage og hygge indblandet i det sociale liv – hvad gør du? HVIS du både vil favne dit barns særlige kostbehov OG servere noget som alle andre godt kan lide også? Skal du både lave noget til dit barn og til andre, så du står med to opgaver, og hvad gør du hvis de andre børn ikke kan lide det du serverer som de ikke er vant til. Mit gæt er at du gerne vil favne begge dele. Og det er muligt!

Er I nye med omlægning af kosten, hensynet, finde vej med madlavning, så kommer her mit bedste bud på et nemt sted at starte.

Find en yndlingsopskrift, som du kan til hudløshed og start der.

Det er okay, at det ikke er noget nyt hver gang. Det er okay, at du serverer noget som dit barn kan tåle og som derfor er allergi-venligt til alle. Synes jeg i hvert fald.

Og der er virkelig gode muligheder for at lave noget “som alle kan lide”. Det er derfor jeg i mine opskrifter har et tema, der netop hedder “alle-kan-lide” sikrede opskrifter.

Jeg startede selv med dadel-kugler som mit GO TO, når vi skulle uddele i klassen, til fødselsdage, eller gæster på besøg og hen af vejen, blev det til “DE BERØMTE KUGLER”. Historien om det er, at min datters klasse-kammerater fik dem serveret en del gange, og blev så glade for dem, at de en dag døbte dem ” de berømte kugler”. De er meget simple, og smager virkelig godt. Jeg har endnu ikke oplevet børn, som ikke gladeligt guffer dem i sig (og overhovedet ikke tænker på at de er “allergi-venlige”)

Du finder dem lige her

Skriv gerne til mig, hvis du prøver dem og fortæl hvis du har serveret dem i børnehave, klasse eller andre sociale sammenhænge.
Jeg vil meget gerne have små historier om “de berømte kuglers” vej ud i verden.

Det er så dejligt, når vi som forældre til allergi-børn kan favne hele spektret; en nem og smagfuld opskrift, hjælpe vores børn i fællesskabet omkring mad med deres venner, “fælles spiseoplevelser” som uddeling eller fejring, hvor de kan være med og få det samme som alle andre. Ja endda servere noget, de andre bliver vilde med.