Disse dadelkugler har reddet os i utallige sociale sammenhænge. Jeg havde brug for noget som smagte godt, sødt, med god konsistens og som var nemme at lave. Og noget som alle – især børn- ville kunne lide. Dadelkugler har været i fremmarch i de seneste år, men ofte er der nødder i. Den her udgave er nøddefri, dog ikke mindre smagsfri. Ofte når børnene i vores landsby kommer her i haven, kommer de hen og spørger: må vi få kugler i dag? Det er et godt smag-stempel. En klassekammerat til min datter døbte dem ” de berømte kugler” og det navn har de nu fået.
Opskriften er en base-opskrift.