Dressinger og dips – lette og nemme at lave kan være en rigtig god ting at kunne i “allergi-køkkenet”. Til min datters 12 års fødselsdag forleden, fik jeg endelig eksperimenteret med nogle stykker, som nu kan komme med her. Både familie og naboer var med som ærlige “test-smagere” og alle gav et stort godkendt. De kan varieres på mange måder og ingen tænker over om de er det “ene eller det andet”-frie. Børnene som var med kunne også lide dem.
Kan bruges på mange måder; til salat, kød, i sandwich
1 soya-yoghurt naturel(eller flere hvis du vil have større portioner) Hvis ikke soya findes også havre-creme fraiche og selvfølgelig hvis mælkeprodukter tåles, kan de vælges også
1 hel mango
1 stor håndfuld frisk mynte
olivenolie
lidt salt
Skræl mangoen og skær i stykker og kom i en skål
kom bøtten med soyayoghurt i skålen (eller den mængde du cirka ønsker)
kom lidt salt og olivenolie i
Blend med stavblender og hæld i en skål eller glas bagefter
opbevares i køleskab
Kan varieres på mange måder; basilikum eller persillie istedet for mynte